Få adgang til 5G-netværket

Nu har du mulighed for at tilkøbe adgang til det lynhurtige 5G-netværk på alle vores mobilpakker.

5G er femte generation af mobilnetværket, hvilket bl.a. betyder, at download i fremtiden bliver langt hurtigere end vi er vant til i dag.

3 nye Jabra-headsets i vores sortiment

Vores gode headset-leverandør med danske aner, Jabra, er nu blevet endnu bedre repræsenteret i vores sortiment.

Vi har tilføjet modellerne Evolve2 65, Evolve 75 og Evolve2 85 som alle tre har en forbedret støjreduktion i højtalerne. Et behov, som flere og flere af vores kunder har, da der fortsat bliver holdt mange virtuelle møder.

Tjek specifikationerne for det enkelte headset her: Jabra Evolve2 65, Jabra Evolve 75 og Jabra Evolve2 85.


Lad Google My Business styre telefonernes åbningstid

Hvad sker der, hvis kunder Googler jeres firma? For langt de flestes vedkommende vil Google vise en kort beskrivelse af firmaet, adressen og åbningstider.

Hos Flexfone har vi lavet en integration til Google My Business, så I kan lade jeres åbningstider i Google My Business styre jeres telefonåbningstider. Dermed kan I altså nøjes med kun at opdatere jeres åbningstider ét sted.

I kan naturligvis også fortsat sætte jeres telefonåbningstider op manuelt. Valget er jeres. Se hvordan du opsætter integrationen her.


Nye bordtelefoner fra Yealink

Hos Flexfone forhandler vi udelukkende bordtelefoner fra Yealink, da de både på pris, funktionalitet og design er utroligt konkurrencedygtige.

De sidste 7 år har vi leveret langt over 10.000 Yealink T4-serie modeller til vores kunder, men fremover bliver det den nye og forbedrede T5-serie, som tager over. 

Udover at der er kommet endnu flere hestekræfter bag det flotte ydre, så kan T53W, T54W og T57W tilsluttes Wi-Fi og har indbygget Bluetooth, som gør det muligt at koble headsets direkte til telefonen.

Læs mere om hvordan bordtelefonen er synkroniseret med resten af jeres Flexfone-løsning her.


Myfone.dk - Skift dine kollegaers Myfone-profiler

På Myfone.dk har vi netop tilføjet en funktion, der kan give medarbejdere adgang til at skifte sine kollegaers Myfone-profiler.

Det kan f.eks. være smart, hvis en kollega er taget på sommerferie og ikke har fået skiftet sin Myfone-profil fra På arbejde til Fri. Der kan en medarbejder skifte profilen for kollegaen, så f.eks. kunder ikke ringer forgæves.

Har man rettighed til at skifte sin kollegaers profiler, kan dette både gøres ved manuelt at skifte profilen eller ved at aktivere/deaktivere automatisk profilskifte.


Myfone.dk - Tag kald på Jabra headsets

Det er ikke gået vores næse forbi, at mange af vores kunder har savnet muligheden for at tage kald på deres headsets knapper, når de benytter softphonen på Myfone.dk.

Derfor har vi nu sørget for, at du kan tage kald på dit headset, hvis du har et Jabra headset og benytter Myfone.dk i Google Chrome-browseren.

Alt du skal gøre er at følge en enkel opsætning på Myfone.dk, som du finder her.


2 nye funktioner til Myfone Busylight

Vi har lavet en opdatering til Myfone Busylight, der giver dig mulighed for selv selv at skifte farve på din Busylight. Her kan du vælge mellem farverne grøn, gul og rød.

Det betyder, at du kan bruge Busylight til at vise sin tilgængelighed på baggrund af andet end opkaldsstatus. F.eks. kan du lade din Busylight vise, at du ikke vil forstyrres, selvom du ikke sidder midt i et opkald.

Du kan styre det hele ved at højreklikke på dit Myfone Busylight-ikon i meddelelsesområdet i din proceslinje.

Derudover er det nu også muligt at logge ind i Busylight-softwaren med dine Microsoft-loginoplysninger.


Vis tidligere indlægVis tidligere indlæg