Flexfone Produktnyheder logo

Produktnyheder

Back to Homepage Abonner på opdateringer

Labels

  • Alle indlæg
  • Myfone
  • Statistik
  • Myfone-app
  • Integration

Jump to Month

  • January 2023
  • November 2022
  • October 2022
  • September 2022
  • August 2022
  • June 2022
  • May 2022
  • April 2022
  • March 2022
  • February 2022
  • January 2022
  • November 2021
  • October 2021
  • August 2021
  • July 2021
  • June 2021
  • May 2021
  • April 2021
  • March 2021
  • February 2021
  • November 2020
  • October 2020
  • September 2020
  • August 2020
  • July 2020
  • June 2020
  • May 2020
  • April 2020
  • January 2020
  • December 2019
  • November 2019
Myfone
6 måneder siden

Medarbejderskabeloner: En hjælp til den teleansvarlige

Brugervenlighed er en kerneværdi hos Flexfone. Derfor skal det også være nemt at administrere jeres Flexfone-løsning.

I PBXAdmin har vi lanceret medarbejderskabeloner, som gør det endnu nemmere for dig, der er it-/teleansvarlig.

Hvad er en medarbejderskabelon?

En medarbejderskabelon er en skabelon for Myfone-indstillinger. Den er særlig smart, når der skal tilføjes og oprettes nye Myfone-brugere.

Hvad kan medarbejderskabeloner?

Med en medarbejderskabelon kan du administrere indstillinger for medarbejdernes Myfone-brugere direkte i PBXAdmin. 

Derudover kan du foretage massehandlinger for flere Myfone-brugere på én gang, så du slipper for at ændre indstillingerne for hver enkelt bruger.

Hvordan fungerer medarbejderskabelonerne?

Du opretter en skabelon i PBXAdmin. Her vælger du de specifikke indstillinger, som skabelonen skal indeholde. 

Når skabelonen er oprettet tilføjes den/de medarbejdere eller afdelinger, der skal have netop disse indstillinger på Myfone.dk. 

I vores FAQ kan du læse mere om, hvordan man opretter en medarbejderskabelon.

Eksempel

Der starter en ny medarbejder i en afdeling, hvor alle medarbejdere som standard skal have Banke på-funktionen aktiveret samt Myfone.dk på engelsk. Derfor er der oprettet en skabelon for denne afdeling.

Den it-ansvarlige ruller skabelonen ud til den nye medarbejder, som derfor hurtigt og nemt får de rigtige indstillinger på Myfone.dk.

Vi vil fortsat gøre det lettere at administrere Flexfones telefoniløsning, og derfor vil medarbejderskabeloner i fremtiden komme til at omfatte endnu mere funktionalitet.  

Myfone
9 måneder siden

3 forbedringer på Myfone.dk

Over den seneste periode har vi lavet en række mindre forbedringer på Myfone.dk, som vi her giver dig et overblik over.

1: Søg i dine køer

På Myfone.dk kan du fremover søge på dine køer. Det er især smart, hvis du har mange køer på hjemmeskærmen.


2: Firmanavn fra fælles kontaktbog

Hvis du modtager et opkald fra et nummer, som er i den fælles kontaktbog, vil firmanavnet, hvis det er udfyldt i den uploadede kontaktliste, blive vist i opkaldsboksen. Under den fælles kontaktbog vil firmanavnet også blive vist ud for selve kontakten.


3: Visning af kontakter, der venter i kø

Vi har gjort det muligt at se navnet på en person, der sidder i kø, hvis personen findes i enten dine individuelle kontakter eller den fælles kontaktbog. I stedet for at vise kontaktens nummer, vil vedkommendes navn altså blive vist som ventende i kø.


Myfone
10 måneder siden

Nu kan du få eSIM hos Flexfone

Vi er glade for, at vi nu kan lancere eSIM til Flexfone.


Hvad er fordelene ved eSIM?

eSIM kan præcis det samme som et almindeligt simkort både i forhold til oprettelse, udskiftning, tyverispærring osv. Derudover er der følgende fordele:

  • Du slipper for et fysisk simkort og modtager i stedet en QR-kode med det samme, som du skal scanne på din mobiltelefon. Hvis du f.eks. mister din mobiltelefon, behøver du derfor ikke vente på at få et fysisk simkort med posten.
     
  • Du har mulighed for at have to forskellige numre på samme mobiltelefon. F.eks. dit arbejdsnummer på eSIM og privatnummer på et fysisk simkort.


Hvordan får jeg eSIM?

Hvis du ønsker at få eSIM, skal du tage fat i din forhandler, som vil kunne hjælpe dig med at bestille eSIM.

Når dit eSIM er bestilt, skal det aktiveres på Myfone.dk. Se hvordan i vores FAQ.

Alle medarbejdere, der har et mobilabonnement hos Flexfone, kan få eSIM, men det kræver naturligvis, at din enhed understøtter det. Du kan se en liste over de mobiltelefoner, som understøtter eSIM her.

Vær opmærksom på, at eSIM til Flexfone ikke virker med Apple Watch, og på nuværende tidspunkt kan eSIM heller ikke understøtte datadelingskort.

Se mere om eSIM til Flexfone i vores FAQ.

Myfone
10 måneder siden

Pause efter opkald på tværs af køer

Vidste du, at du kan tilføje en pause mellem opkald på tværs af køer? Det kan gøres med et enkelt flueben i PBXAdmin.

Lad os tage et konkret eksempel. Alice er tilmeldt en salgskø og en supportkø og modtager dermed opkald fra begge køer. Der er lagt en pause ind imellem hvert kald på begge køer.


Når funktionen er aktiveret

Når Alice afslutter et opkald fra en af de to køer, vil der altid være en pause, inden hun modtager et nyt kald. Pausens længde bestemmes ud fra den af de to tilmeldte køer, som er sat til at have den længste pause.


Når funktionen er deaktiveret

Alice får ikke en pause imellem opkaldene på tværs af køerne, men kun imellem opkald, der kommer fra den samme kø. Dvs. at hvis hun f.eks. afslutter et salgskald, kan hun potentielt få et supportkald med det samme, da pausen kun er gældende for salgskald for sig og supportkald for sig.


Hvordan aktiverer man funktionen?

Funktionen skal aktiveres i PBXAdmin under Indstillinger > Generelle indstillinger. Derefter skal du sætte flueben i boksen Pause efter opkald på tværs af køer. Når dette er gjort, er funktionen aktiveret og gælder for alle køer på den pågældende PBX.


Myfone
11 måneder siden

Myfone.dk - Lav webopslag til eksterne systemer

Vi har nu gjort det muligt at indsætte en URL til et valgfrit eksternt system, som du ønsker at lave webopslag i.

Det kan f.eks. være et CRM-system, der indeholder oplysninger på jeres kunder, hvor I ønsker at slå nummeret op på den, der ringer. På den måde kan du nemt få alle kundens informationer frem på skærmen, imens du taler med dem.

Sådan fungerer det

Når du modtager et opkald, klikker du først på de tre prikker i opkaldsboksen. Derefter trykker du på link-ikonet ud for det eksterne system, hvor du vil lave webopslaget. Nu åbner et nyt browservindue med det eksterne system, hvor opslaget laves.


Sådan tilføjer du et webopslag

Webopslaget til det eksterne system skal tilføjes i PBXAdmin. Se hvordan i vores FAQ. Når webopslaget er tilføjet, er det tilgængeligt for alle virksomhedens medarbejdere på Myfone.dk.

Vær opmærksom på, at det eksterne system, der linkes til, naturligvis skal understøtte webopslag.

Myfone-app
11 måneder siden

Køadministrator i Myfone-app og nye statusser

Køadministrator, som du kender fra Myfone.dk, er nu blevet udviklet til Myfone-appen. Nedenfor kan du se, hvordan funktionen virker og hvilke andre funktioner, der er med i denne appopdatering.

Køadministrator

Hvis du har tilladelsen som køadministrator i PBXAdmin, har du mulighed for at administrere agenter på en kø på Myfone.dk og i Myfone-appen. Du tilgår Køadministrator ved at trykke på de 3 prikker ud for kønavnet:

Vælg derefter Køadministrator nederst i menuen, og du vil derefter kunne tilmelde og afmelde agenter.

Du kan læse mere om, hvordan du bruger Myfone-appen på faq.flexfone.dk eller se, hvordan Køadministrator fungerer i videoen nedenfor:


Banke på i Myfone-appen

I denne version af Myfone-appen er det nu også muligt at aktivere/deaktivere Banke på under Indstillinger.


Statusser i Myfone

Vi har lavet en lille grafisk opdatering til statusserne i Myfone. Følgende statusser er derfor nu gældende: 


Vi håber, at I bliver glade for den nye opdatering til Myfone-appen.

Myfone
12 måneder siden

Dine kontakter er nu links i Opkaldshistorikken

Vi har lavet en mindre optimering på Myfone.dk under Opkaldshistorik, hvor dine kontakter nu er lavet til links. Det har den fordel, at hvis du f.eks. har et ubesvaret opkald fra en kollega, kan du nu via Opkaldshistorik gå direkte til kollegaens kontaktinformation, hvor du vil kunne se, om han/hun er optaget eller ledig, før du ringer tilbage.



For opkald, der ikke kommer fra dine kontakter, vil du kunne se, hvem der ringer, ved at klikke på de tre små prikker i opkaldsboksen på Myfone.dk, hvor du får muligheden for at Slå nummer op. Her klikker du på den lille blå pil, hvorefter nummeret slås op på 118.dk, som åbner i en ny fane i din browser. Du vil have samme mulighed under Opkaldshistorik.


Myfone
12 måneder siden

Administrer din Flexfone-løsning hurtigere og nemmere med den nye Microsoft Azure AD-integration

Som Flexfone-kunde skal du have den bedste brugeroplevelse. Derfor er det en stor glæde, at vi nu kan præsentere dig for en ny integration, som gør det både nemmere og mindre tidskrævende at administrere medarbejderne på jeres Flexfone-løsning.

Hvis du benytter Microsoft Azure AD til at administrere virksomhedens medarbejdere og deres oplysninger, har du nu muligheden for at integrere virksomhedens AD med din Flexfone-løsning.

Når du gør det, kan du fremover nøjes med at lave ændringer, oprette eller nedlægge medarbejdere i virksomhedens AD, og så vil de samme ændringer også automatisk ske på jeres Flexfone-løsning.

Du kan læse meget mere om, hvordan det virker i vores FAQ.

Myfone
et år siden

Tilkøb 100 GB ekstra data for 200 kr.

På mobilpakken Fri tale 100 GB kan du nu tilkøbe 100 GB ekstra data for et engangsbeløb på 200 kr. Så behøver du aldrig undvære data, selvom du løber tør før måneden er slut.


Lad os tage et eksempel

Du har den 17. i måneden brugt alle de 100 GB data, der er inkluderet i dit abonnement. Derfor tilkøber du 100 GB ekstra for 200 kr., som du kan bruge af resten af måneden.

Du kan tilkøbe ekstra data lige så mange gange du vil i løbet af en måned, så hvis du allerede den 25. igen har brugt alle de ekstra 100 GB, kan du tilkøbe 100 GB mere. De nye 100 GB er igen til rådighed for dig resten af den indeværende måned og kan ikke flyttes med til næste måned.


Sådan køber du ekstra data

Tilkøbet af de 100 GB data kan foretages på kundeloginet under den enkelte medarbejders abonnement. Når tilkøbet er lavet, får den teleansvarlige i virksomheden en e-mail som bekræftelse.

Myfone
et år siden

Myfone-app - Medarbejdernoter

I den nyeste opdatering af Myfone-appen til iOS og Android (version 4.8.0) har vi implementeret 'Medarbejdernote', som du kender fra Myfone.dk. 

På Hjemmeskærmen kan man nu i toppen se alle aktive medarbejdernoter i virksomheden:

Når en kontakt har oprettet en note, kan noten også ses inde på kontakten:

Ligesom på Myfone.dk kan du sætte en udløbstid på noten, så den automatisk slettes. Du kan også redigere eller slette dine kollegaers noter. Du kan læse mere om, hvordan 'Medarbejdernote' fungerer i vores Ofte stillede spørgsmål.

Medarbejdernoter indgår også, når du søger efter kontakter, så du f.eks. nemt kan søge efter, om der er nogen medarbejdere, der er syge eller arbejder hjemmefra. 

Du kan hente den nye version af Myfone-appen til iOS og Android i dag.