3 forbedringer på Myfone.dk
Over den seneste periode har vi lavet en række mindre forbedringer på Myfone.dk, som vi her giver dig et overblik over.
1: Søg i dine køer
På Myfone.dk kan du fremover søge på dine køer. Det er især smart, hvis du har mange køer på hjemmeskærmen.
2: Firmanavn fra fælles kontaktbog
Hvis du modtager et opkald fra et nummer, som er i den fælles kontaktbog, vil firmanavnet, hvis det er udfyldt i den uploadede kontaktliste, blive vist i opkaldsboksen. Under den fælles kontaktbog vil firmanavnet også blive vist ud for selve kontakten.
3: Visning af kontakter, der venter i kø
Vi har gjort det muligt at se navnet på en person, der sidder i kø, hvis personen findes i enten dine individuelle kontakter eller den fælles kontaktbog. I stedet for at vise kontaktens nummer, vil vedkommendes navn altså blive vist som ventende i kø.