Flexfone Produktnyheder logo

Produktnyheder

Back to Homepage Abonner på opdateringer

Labels

  • Alle indlæg
  • Myfone
  • Myfone-app
  • Telefonsystem
  • Statistik
  • Integration
  • Microsoft Teams

Jump to Month

  • May 2025
  • March 2025
  • January 2025
  • December 2024
  • October 2024
  • September 2024
  • August 2024
  • June 2024
  • May 2024
  • April 2024
  • March 2024
  • February 2024
  • January 2024
  • July 2023
  • June 2023
  • May 2023
  • April 2023
  • March 2023
  • January 2023
  • November 2022
  • October 2022
  • September 2022
  • August 2022
  • June 2022
  • May 2022
  • April 2022
  • March 2022
  • February 2022
  • January 2022
  • November 2021
  • October 2021
  • August 2021
  • July 2021
  • June 2021
  • May 2021
  • April 2021
  • March 2021
  • February 2021
  • November 2020
  • October 2020
  • September 2020
  • August 2020
  • July 2020
  • June 2020
  • May 2020
  • April 2020
  • January 2020
  • December 2019
  • November 2019
Powered️ byAnnounceKit

Opret din gratis

Myfone-app
et år siden

Opdatering af Myfone-appen til iOS og Android

En ny version af Myfone-appen til iOS blev tilgængelig i december - vi er glade for at kunne fortælle, at den tilsvarende version til Android nu også er klar.

Alle de nye tiltag, vi kom med på iOS, kan således nu også findes på Android. Hvis du endnu ikke har set de nye funktioner, kan du læse mere om dem her:

Dark mode

Både iOS og Android understøtter nu dark mode.


Ændret opsætning af køer på 'Hjem'

Vi har ændret lidt på, hvordan du opsætter køer på hjemskærmen. Du vælger nu, hvilke køer du vil have i dit kømodul på 'Hjem' ved at trykke på det nye plus på modulet.



Søgebar under 'Seneste'

Vi har indsat en søgebar under "Seneste", som du kender det fra Myfone.dk.

Derudover har vi omskrevet hele iOS-appen fra bunden og lavet en helt ny brugerhåndtering ved login. Hvis du før i tiden har oplevet, at du nogle gange blev logget ud af appen til iOS, skulle den fejl nu være løst ved omskrivningen.

God fornøjelse!

MyfoneMyfone-app
et år siden

3 stærke nyheder om opkaldshistorikken på Myfone

Vi er glade for at kunne præsentere to nye eftertragtede features samt en stor forbedring til opkaldshistorikken på Myfone. Det hele er tilgængeligt den 1. februar 2024.


#1 Køkaldshistorik på Myfone

Fremover bliver køkaldshistorik tilgængelig på Myfone, som du vil kunne tilgå via det nye køkalds-ikon i venstremenuen.

Køkaldshistorikken giver dig mulighed for at få et detaljeret overblik over køkald. Visningen er opdelt pr. dato og pr. kø, og du kan få vist køkaldshistorik for de køer, som du også har valgt at få vist på forsiden af Myfone.

De primære funktioner inkluderer muligheden for at se:

  • hvem, der har ringet
  • hvem, der har besvaret et opkald
  • tidspunktet
  • varigheden af samtalen
  • ventetid

Ved ubesvarede opkald har du som agent desuden mulighed for at vise, at du er i gang med at håndtere eller har håndteret et ubesvaret opkald, så andre agenter på køen kan se det.

Til venstre i køkaldshistorikken vil du have en hurtigvisning af antallet af ikke-håndterede kald fordelt på dine køer (tv.). Hvis der er ubesvarede kald i en kø, vil du også fra selve køoversigten på forsiden af Myfone kunne åbne historikken for den specifikke kø og hurtigt håndtere opkaldene. Kø-administrator er desuden flyttet ind under de tre prikker i øverste højre hjørne (th.).


#2 Hvem har kunden talt med sidst?

Vi introducerer også muligheden for at se, hvem kunden sidst har talt med - nærmere bestemt de seneste tre medarbejdere, som har besvaret opkald fra et nummer, der har ringet til en kø inden for de sidste 30 dage.

Funktionen er tilgængelig i en dropdown-menu, som aktiveres ved at trykke på tandhjulet øverst, når opkaldet er blevet besvaret fra en kø.

Her får du nemt adgang til oplysninger om de seneste tre medarbejdere, som har besvaret opkald fra dette telefonnummer samt:

  • medarbejdernes aktuelle status
  • tidspunktet for opkaldet
  • den kø, der modtog opkaldet

Dermed bliver det nemt og hurtigt at håndtere, hvis en kunde f.eks. ringer og beder om at tale med den medarbejder, som kunden talte med i sidste uge.

Bemærk, at funktionen ikke vises for anonyme indgående opkald.


#3 Forbedret opkaldshistorik på Myfone og i Myfone-appen

Sidst, men ikke mindst, har vi optimeret opkaldshistorikken på Myfone og i Myfone-appen, så den fremover bygger på det samme udvidede datagrundlag, som vi har på det nye statistik-site.

Derudover er der for hver række i opkaldshistorikken på Myfone blevet tilføjet tre prikker til højre i stedet for den grønne 'Ring op'-knap. Herunder finder man nu webopslag og muligheden for at ringe op.

Vi håber, at du vil tage godt imod de nye forbedringer til Myfone.

Myfone
et år siden

Ny opdatering til Myfone-klienten

Der er kommet en ny version af Myfone-klienten, som indeholder en stor forbedring af pop op-notifikationen ved indgående kald.

I den nye version af klienten kan du besvare eller afvise indgående kald direkte fra pop op-notifikationen.


Trykker du på Tag kald i pop op-boksen, besvares kaldet og klienten åbnes, så du kan fortsætte kaldet med alle dine andre opkaldsfunktioner lige ved hånden.

Afvises kaldet vil klienten ikke overtage skærmen, og du kan fortsætte uforstyrret med det, du var i gang med.

Ønsker du, at klienten altid skal vises, så snart du får et indgående kald, også selvom klienten er minimeret eller ligger i baggrunden, kan du aktivere dette under Indstillinger i klienten.


Har du allerede installeret Myfone-klienten, vil du automatisk få en notifikation om, at der findes en ny version. Har du ikke installeret Myfone-klienten endnu, så hent den nedenfor.

Hent Myfone-klienten


Myfone
et år siden

Justér lydstyrken på Myfone

Benytter du Myfone-klienten eller Myfone.dk i Chrome eller Edge, har du nu mulighed for at justere lydstyrken for hhv. dine lydenheder (dvs. samtalelyd) og din ringetone. Du finder funktionerne under Myfones indstillinger > Ring med Myfone > Lydindstillinger.

I Myfone kan du dog ikke justere lydstyrken under et igangværende kald, men du kan selvfølgelig stadig bruge computerens lydindstillinger som normalt.

Myfone
et år siden

Automatisk webopslag når du besvarer et indgående opkald

Vi har forbedret vores webopslagsfunktion på Myfone, så du nu kan vælge at få lavet automatiske webopslag, når du besvarer et indgående opkald på Myfone.dk eller i Myfone-klienten.

Dermed slipper du for selv at skulle klikke dig frem til webopslaget, og du får dermed hurtigere kontaktens oplysninger frem på skærmen.


Hvordan aktiverer jeg automatisk webopslag?

Under Indstillinger > Webopslag på Myfone kan du vælge, hvilke eksterne systemer du ønsker, der skal laves webopslag i, når opkaldet besvares.


Du kan også lave automatiske webopslag i to eller flere eksterne systemer på samme tid, men du skal give din browser tilladelse til at åbne flere nye vinduer. Læs mere her.

De eksterne systemer, som du har mulighed for at aktivere automatisk webopslag på, er dem, som den teleansvarlige har tilføjet til din virksomheds telefonsystem i PBXAdmin.

Vær opmærksom på, at funktionen ikke understøttes ved besvarelse af opkald i Myfone Teams-appen, på bordtelefoner eller mobil.

Telefonsystem
2 år siden

Lav speaks på få minutter med Tekst-til-tale

Det har altid været en langsommelig og til tider dyr proces at lave professionelle speaks, men nu bliver det endelig nemmere!

Vi er stolte af, som de første i branchen, at kunne introducere en revolutionerende ny teknologi til speaks. Nu kan du bruge Tekst-til-tale til at lave professionelle og skræddersyede speaks til virksomhedens telefonsystem (såsom en velkomsthilsen eller åbningstider) - lige når behovet opstår.

Du skal blot skrive en tekst, vælge sprog og stemme, og så genereres dit nye speak med det samme.

Se og hør, hvor nemt det er at lave dit næste speak



Én funktion - mange fordele

  • Lav speaks på få minutter uden at skulle optage eller uploade lydfiler
  • Skræddersy speaks til din virksomhed og den aktuelle situation 
  • Lav så mange speaks, du vil - uden at det koster ekstra
  • Internationalt - vælg mellem 50+ sprog

Du kan lave speaks med Tekst-til-tale på PBXAdmin alle de steder, hvor du kan uploade speaks. Du kan både ændre i eksisterende speaks eller tilføje nye.


Tilpas detaljer i speaket

Når du indtaster et speak har du også mulighed for at tilpasse detaljer i speaket som f.eks. pauselængde, eller hvis der skal skiftes mellem flere forskellige sprog i samme speak. Se mere i vores FAQ Hvordan tilpasser jeg detaljer i tekst-til-tale-speaks?

Myfone
2 år siden

Indstil din ringeprofil på Myfone for en bestemt tidsperiode

Nu kan du sætte din profil på Myfone til at være aktiv for en bestemt tidsperiode, før den skifter til en anden profil.

Det er især smart, hvis du spontant vil ændre din profil i løbet af arbejdsdagen, men gerne vil sikre dig, at din profil skifter igen på et bestemt tidspunkt.

Lad os tage et eksempel. Du skal hurtigt i et spontant møde og vil gerne ændre din profil til Til møde. Du regner med at være tilbage fra mødet kl. 14.00 og laver et planlagt profilskifte til På arbejde. Se, hvor let det gøres øverst i nyheden.

Når du har planlagt profilskiftet, kan du naturligvis gå ind og redigere eller slette dine valg ved enten at klikke på det blå ur ud for den konkrete profil eller på datoen og profilen, som også er angivet med blå skrift.

Skifter du til en anden profil inden udløbet af dit tidsindstillede profilskifte, vil dine valg blive slettet.


Hvis du har brug for at få uddybet, hvordan du tidsindstiller din profil, så tjek vores FAQ: Hvordan indstiller jeg min ringeprofil for en bestemt tidsperiode?

Myfone
2 år siden

Sæt opkald på hold på Myfone

Nu kan du sætte opkald på hold på Myfone. Hold-knappen ligger sammen med de andre opkaldsfunktioner, som du har til rådighed under et igangværende opkald.

Når du trykker på Hold under et igangværende opkald vil vedkommende i den anden ende få ventemusik.

Imens opkaldet er på hold, kan man ikke modtage eller foretage et nyt opkald, og medarbejderen vil fortsat stå som optaget i Myfone. Når man trykker Genoptag, vender man tilbage til opkaldet.

Myfone
2 år siden

Opdatering til Myfone-klienten

Den nye version af Myfone-klienten indeholder en masse funktionalitet, som forbedrer brugeroplevelsen og giver dig flere muligheder for at tilpasse klienten efter dine præferencer.

Notifikationer

Den nye version indeholder en pop op-besked ved indgående kald, så du ikke misser et kald, selvom Myfone-klienten er minimeret eller kører i baggrunden. Trykker du på pop op-beskeden, går du til Myfone, og du kan håndtere kaldet.


Når klienten lukkes, vil du få en notifikation, som fortæller, at Myfone fortsat kører i baggrunden, og altså stadig vil modtage opkald og informere dig herom.


Varigheden af hvor længe notifikationerne vises, afhænger af de notifikationsindstillinger, som du har på din PC.


Indstillinger

Du får også en række muligheder for at indstille klienten efter dine præferencer.

Du kan bl.a. vælge, hvordan klienten skal åbne, når din PC har været slukket - den kan starte op sammen med din PC eller starte i baggrunden. Hvis brugeren er logget ud, vil klienten altid vises, når du tænder din computer.

Samtidig kan du vælge, om Myfone fortsat skal køre i baggrunden, når du lukker vinduet, som du f.eks. kender det fra Microsoft Teams.


Klienten vil også huske din foretrukne størrelse på vinduet, så den åbnes i samme størrelse, som den havde, da du lukkede den. Derudover kan du via Auto fit tilpasse visningen i Myfone til vinduets størrelse, så du roligt kan gøre klienten større eller mindre, som det passer dig. Du kan også zoome ind og ud i klienten efter behov. Du finder indstilliger for vinduet under Vis i klientens øverste venstre hjørne.


Har du allerede installeret Myfone-klienten, vil den automatisk blive opdateret, når den starter op. Har du ikke installeret Myfone-klienten endnu, kan du hente den nyeste version her.

Myfone
2 år siden

Slå læg-på-lyd på Myfone til eller fra

Nu kan du på Myfone under Indstillinger > Ring med Myfone selv bestemme, om du vil have læg-på-lyd slået til eller fra.

Læg-på-lyd er den systemlyd, som Myfone siger, når der lægges på efter et opkald. Den er som standard slået til.