Skjul lokalnummer, når du ringer til en kollega
Indtil nu har det været sådan, at du viser dit lokalnummer, når du ringer til en kollegas lokalnummer.
Nu har vi gjort det muligt, at man kan slå visningen af lokalnummeret fra, når man ringer til en kollegas lokalnummer. Gør man det, vil man i stedet vise det nummer, som man under profilstyringen i Myfone har valgt at ringe ud med.
Lad os tage to eksempler.
Hvis lokalnummervisningen er deaktiveret:
John ringer til Alices lokalnummer fra Myfone-appen, hvor han har valgt sit VoIP-nr. som udringningsnummer. Derfor får Alice nu vist Johns VoIP-nr.
Hvis lokalnummervisningen er aktiveret:
John ringer til Alices lokalnummer fra Myfone-appen. Alice får vist Johns lokalnummer, uanset hvad han har valgt at ringe ud med under profilstyringen i Myfone.
Sådan fungerer det
Hvis din løsning administreres af en forhandler, kan du kontakte den pågældende for hjælp.
Hvis du selv administrerer virksomhedens telefoni-løsning, kan du følge nedenstående mini-guide for at deaktivere/aktivere visning af lokalnummer.
Man kan deaktivere lokalnummervisningen på PBXadmin.dk under Indstillinger > Generelle indstillinger ved at sætte flueben i tjekboksen Deaktivér lokalnummervisning. Deaktiveringen gælder for hele løsningen. Fjernes fluebenet, aktiveres lokalnummervisningen igen.
Hvis du har yderligere spørgsmål så kontakt endelig din forhandler.